Referat fra generalforsamlingen 17. marts 2026
Gudenåsammenslutningen afholdt generalforsamling den 17. marts 2026 hvor fusionen mellem Gudenåens Ørredfond og Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet bl.a. var på dagsorden.
Læs formandens beretning samt referat fra generalforsamlingen her på siden.
Formandens beretning til GSL-generalforsamling 2026
Når jeg som formand for GSL kikker tilbage på 2025 glædes jeg særligt ved de initiativer som vi i fællesskab er lykkes med til gavn for medlemsforeningerne og fiskeriet langs åen.
2025 blev året hvor sammenlægningen af GØF og GSL for alvor kom på dagsordenen. Sammenlægningen af de to foreninger har fyldt en del i 2025 og vi står nu endelig hvor det ser ud til at blive en realitet. Til jer som har været engageret i projektet – Tak for jeres indsats og særligt tak til John Eistrøm som har håndteret den praktiske del af vedtægtsskrivningen og dermed formaliseret grundlaget for sammenlægningen.
Sammenlægning af de to foreninger er jeg sikker på vil styrke vores arbejde langs åen og i endnu højere grad end nu bidrage til at Gudenå Sammenslutningen bliver det samlende organ på tværs af foreningerne som vi alle ønsker det skal være.
På det kommende konstituerende bestyrelsesmøde vil vi drøfte hvorledes vi fremadrettet skal organisere os og samtidig udarbejde en plan for hvorledes vi ser driften af sammenslutningen de kommende år.
I 2026 vil vi selvfølgelig fortsætte de allerede igangsatte arbejder med ensretning af reglerne langs åen, vartning og videreudvikling af vores nye flotte hjemmeside, skarv/sæl regulering, juniorarbejde og meget mere. Foreningens fokus og formål vil ikke ændre sig, men jeg er overbevist om at vi i den nye opstilling for alvor vil kunne sætte skub i projekterne.
Forårs konkurrencen afholdes igen i 2026 af Lystfisk.dk – Konkurrencens gennemføres lørdag den 11. april 2026.
På først kommende møde efter generalforsamlingen vil vi udover at konstituerer bestyrelsen lave en plan for 2026 og herunder fastlægge et årshjul for Gudenå Sammenslutningen.
Det afslutter Formandens beretning.
Referat fra generalforsamlingen 17. marts 2026
Nye vedtægter for Gudenåsammenslutningen kan læses her.
