Etablering af ny standplads i Gudenåen
En sommeraften i 1948 mødes en lille flok på det lokale værtshuset Christiansborg som lå i tilknytning til Madsens Hotel i Bjerringbro. Formålet var at se, om der kunne stables en lystfiskerforening på benene. Den 25. februar 1949 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening – sådan startede det hele.
I forbindelse med Foreningens 75 års jubilæum besluttede bestyrelsen, at eventuelle pengegaver skulle gå til at etablere en standplads i form af en 75 års jubilæumssten til gavn for fisk og fiskere.
Da alle tilladelser til udlægning var på plads manglede kun den praktiske del. Den del fandt sted den 8. august 2025 ved rensningsanlægget i Bjerringbro hvor stenen blev lagt i åen. Til arrangementet var der ca. 20 fremmødte. Efter lidt opstarts vanskeligheder lykkes det at få stenen placeret i dybde renden, midt i åen, hvor den nu ligger på ca. 2,5 meter vand – forventeligt er den allerede indtaget af en af åens store laks!







